3,2 MIO. KR. TIL MOTORIKLANDSKAB I BARRIT
Pressemeddelelse fra Lokale og Anlægsfonden
Mandag den 14. december 2015
3,2 mio. kr. til motoriklandskab i Barrit
På Barrit Skole i Hedensted Kommune skal en gammeldags gymnastiksal
omdannes til et moderne motoriklandskab. Lokale og Anlægsfonden har udviklet
konceptet og støtter projektet med 3,2 mio. kr.
Skolegymnastiksalen, et af de mest klassiske rum til idræt i Danmark, er
for mange en stærkt upopulær idrætsfacilitet. Det lille idrætsrum på ca. 300 m²
med vinduer højt oppe under loftet, ribber og fugtpletter på væggene og med
direkte forbindelse til store og kolde omklædningsrum passer ikke rigtig til
moderne idrætsudøveres krav til omgivelsernes kvalitet.
Gymnastiksalene er nogle steder helt opgivet, og nogle skoler har omdannet
dem til faglokaler eller simpelthen aflåst, lukket og glemt dem.
Den dårlige tilstand i mange af skolernes gymnastiksale fik i 2012 Lokale
og Anlægsfonden til sammen med DGI at udvikle et helt nyt koncept, der kan gøre
salene til moderne aktivitetssteder, der i langt højere grad er tilpassede
deres primære brugere - børn i skolealderen - samt lokalområdets aktive. Både
de selvorganiserede og foreningsmedlemmerne.
Videreudviklet koncept i Barrit
Dette koncept bliver nu udviklet yderligere på Barrit Skole i Hedensted
Kommune. Her bliver skolegården integreret i en omdannelse af den gamle
gymnastiksal til et moderne motoriklandskab. Projektet skal forstærke Barrit
Kultur- og Idrætscenters funktion som områdets aktive centrum.
Da Kultur- og Idrætscenteret i sin tid blev bygget til Barrit Sognegård og
Barrit Skole, flyttede mange af skolens og Barrit Gymnastik- og Idrætsforenings
aktiviteter over i idrætshallen. Gymnastiksalen bliver i dag brugt til en del
af idrætsforeningens gymnaster og af Juelsminde Karateklub. Gymnastiksalen har
i en del år været nedslidt og moden til renovering, men der har i Barrit været
et stærkt ønske om at spare på pengene, indtil en mere tidssvarende løsning end
en almindelig renovering dukkede op.
Denne løsning er nu fundet i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden.
Samarbejdet skal omdanne gymnastiksalen til et motoriklandskab målrettet både
foreningslivet, undervisningen og de mindste børn i børnehave, vuggestue og
dagpleje. Motoriklandskabet bliver også stillet til rådighed for fri brug og
selvorganiseret aktivitet. Den udendørs del af motoriklandskabet vil altid være
frit tilgængeligt for alle. Der er tale om et projekt med omdannelse af 350 m²
bygningsareal og 2.500 m² udeareal.
Motorikbro, klatretårn og foldevæg i glas
I midten af motoriklandskabet bevares et større gulvareal, så de nuværende
gymnastik- og kampsportsaktiviteter stadig kan finde sted. Omkring gulvarealet
og på væggene bliver der etableret klatrenet. Et nyt klatretårn vil forbinde
gulvet og et nyt indskudt dæk. Der kommer tovjungle, stejle ramper og en repos
med hule og søjleskov. En motorikbro med forskellige udfordringer bliver
placeret på tværs af gulvarealet og afsluttes med en motoriktrappe og en
brandmandsstang for dem, der vil hurtigt ned eller langsomt op.
Nordgavlen bliver åbnet med en tre meter høj glasfoldevæg som, når vejret
tillader det, kan åbnes og skabe sammenhæng med udendørs aktiviteter. Uden for
det indendørs motoriklandskab bliver der i den gamle skolegård anlagt syv
forskellige aktivitetsøer med klatreelementer, trampoliner, trædesten,
lydlandskaber, skateområde, boldmur og meget mere.
Omklædningsrummet bliver omdannet til et 50 m² stort fleksibelt
aktivitetsrum med en foldevæg ind til selve motoriklandskabet, så det kan
lukkes af og åbnes mod det store aktivitetsrum. Ved siden af det mindre
aktivitetsrum bliver der etableret en sansesal, der er særligt rettet mod
skolens behov for at tilbyde aktiviteter for en specialafdeling for børn med
psykiske og fysiske handicap.
Projektet er udviklet i et stærkt engageret samarbejde mellem Barrits mange
foreninger. Men også de "foreningsløse" ildsjæle har deltaget aktivt
i arbejdet med at udvikle Barrit til en landsby, hvor det i fremtiden fortsat
vil være attraktivt at bo.
I alt koster projektet 9,312 mio. kr. at etablere. Hedensted Kommune har
bevilget 1,320 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden støtter med 3,2 mio. kr.
Projektet er tegnet af Pluskontoret Arkitekter.
Jørgen Mikkelsen, der er formand for Barrit Gymnastik- og Idrætsforening,
siger om projektet:
"Jeg glæder mig over, at det bliver muligt at realisere projektet. I
Idrætsforeningen ser vi frem til det nye motoriklandskab, der vil åbne for nye muligheder
og aktiviteter, som idrætsforeningen ikke kan tilbyde i dag. De nye indendørs
og udendørs aktivitetsmuligheder bliver en gevinst for os i idrætsforeningen og
for hele byen. "
Oliver Vanges, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Projektet bliver et fint eksempel på, hvordan en gymnastiksal og
skolegård kan omdannes til et spændende, sjovt og aktiverende motoriklandskab.
Der er arbejdet stærkt på at udnytte det oprindelige koncept fuldt ud. Det er
blandt andet sket ved at udvide motoriklandskabets muligheder for at kæde
indendørs og udendørs aktiviteter sammen."
Yderligere oplysninger
Oliver Vanges, udviklingskonsulent, Lokale og Anlægsfonden, 3283 0347 /
2980 4962
Esben Danielsen, direktør, Lokale og Anlægsfonden, 3283 0330 / 4059 2004
Jørgen Mikkelsen, formand, Barrit Gymnastik- og Idrætsforening, 2087 3858
Renata Carlsen, projektansvarlig for motoriklandskabet og næstformand i
Barrit Kultur- og Idrætscenter, 3016 7234
Download illustrationer i højopløsning fra Pluskontoret Arkitekter
Download det originale idékatalog om omdannelse af gymnastiksale til
motoriklandskaber
Pressemeddelelse fra Lokale og Anlægsfonden
Mandag den 14. december 2015
På Barrit Skole i Hedensted Kommune skal en gammeldags gymnastiksal
omdannes til et moderne motoriklandskab. Lokale og Anlægsfonden har udviklet
konceptet og støtter projektet med 3,2 mio. kr.
Skolegymnastiksalen, et
af de mest klassiske rum til idræt i Danmark, er for mange en stærkt upopulær
idrætsfacilitet. Det lille idrætsrum på ca. 300 m² med vinduer højt oppe under
loftet, ribber og fugtpletter på væggene og med direkte forbindelse til store
og kolde omklædningsrum passer ikke rigtig til moderne idrætsudøveres krav til
omgivelsernes kvalitet.
Gymnastiksalene er nogle
steder helt opgivet, og nogle skoler har omdannet dem til faglokaler eller
simpelthen aflåst, lukket og glemt dem.
Den dårlige tilstand i
mange af skolernes gymnastiksale fik i 2012 Lokale og Anlægsfonden til sammen
med DGI at udvikle et helt nyt koncept, der kan gøre salene til moderne
aktivitetssteder, der i langt højere grad er tilpassede deres primære brugere -
børn i skolealderen - samt lokalområdets aktive. Både de selvorganiserede og
foreningsmedlemmerne.
Videreudviklet koncept i Barrit
Dette koncept bliver nu
udviklet yderligere på Barrit Skole i Hedensted Kommune. Her bliver skolegården
integreret i en omdannelse af den gamle gymnastiksal til et moderne
motoriklandskab. Projektet skal forstærke Barrit Kultur- og Idrætscenters
funktion som områdets aktive centrum.
Da Kultur- og
Idrætscenteret i sin tid blev bygget til Barrit Sognegård og Barrit Skole,
flyttede mange af skolens og Barrit Gymnastik- og Idrætsforenings aktiviteter
over i idrætshallen. Gymnastiksalen bliver i dag brugt til en del af
idrætsforeningens gymnaster og af Juelsminde Karateklub. Gymnastiksalen har i
en del år været nedslidt og moden til renovering, men der har i Barrit været et
stærkt ønske om at spare på pengene, indtil en mere tidssvarende løsning end en
almindelig renovering dukkede op.
Denne løsning er nu
fundet i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Samarbejdet skal omdanne
gymnastiksalen til et motoriklandskab målrettet både foreningslivet,
undervisningen og de mindste børn i børnehave, vuggestue og dagpleje.
Motoriklandskabet bliver også stillet til rådighed for fri brug og
selvorganiseret aktivitet. Den udendørs del af motoriklandskabet vil altid være
frit tilgængeligt for alle. Der er tale om et projekt med omdannelse af 350 m²
bygningsareal og 2.500 m² udeareal.
Motorikbro, klatretårn og foldevæg i glas
I midten af
motoriklandskabet bevares et større gulvareal, så de nuværende gymnastik- og
kampsportsaktiviteter stadig kan finde sted. Omkring gulvarealet og på væggene
bliver der etableret klatrenet. Et nyt klatretårn vil forbinde gulvet og et nyt
indskudt dæk. Der kommer tovjungle, stejle ramper og en repos med hule og
søjleskov. En motorikbro med forskellige udfordringer bliver placeret på tværs
af gulvarealet og afsluttes med en motoriktrappe og en brandmandsstang for dem,
der vil hurtigt ned eller langsomt op.
Nordgavlen bliver åbnet
med en tre meter høj glasfoldevæg som, når vejret tillader det, kan åbnes og
skabe sammenhæng med udendørs aktiviteter. Uden for det indendørs motoriklandskab
bliver der i den gamle skolegård anlagt syv forskellige aktivitetsøer med
klatreelementer, trampoliner, trædesten, lydlandskaber, skateområde, boldmur og
meget mere.
Omklædningsrummet bliver
omdannet til et 50 m² stort fleksibelt aktivitetsrum med en foldevæg ind til
selve motoriklandskabet, så det kan lukkes af og åbnes mod det store
aktivitetsrum. Ved siden af det mindre aktivitetsrum bliver der etableret en
sansesal, der er særligt rettet mod skolens behov for at tilbyde aktiviteter
for en specialafdeling for børn med psykiske og fysiske handicap.
Projektet er udviklet i
et stærkt engageret samarbejde mellem Barrits mange foreninger. Men også de
"foreningsløse" ildsjæle har deltaget aktivt i arbejdet med at
udvikle Barrit til en landsby, hvor det i fremtiden fortsat vil være attraktivt
at bo.
I alt koster projektet
9,312 mio. kr. at etablere. Hedensted Kommune har bevilget 1,320 mio. kr.
Lokale og Anlægsfonden støtter med 3,2 mio. kr. Projektet er tegnet af
Pluskontoret Arkitekter.
Jørgen Mikkelsen, der er formand for Barrit Gymnastik- og Idrætsforening,
siger om projektet:
"Jeg glæder mig
over, at det bliver muligt at realisere projektet. I Idrætsforeningen ser vi
frem til det nye motoriklandskab, der vil åbne for nye muligheder og aktiviteter,
som idrætsforeningen ikke kan tilbyde i dag. De nye indendørs og udendørs
aktivitetsmuligheder bliver en gevinst for os i idrætsforeningen og for hele
byen. "
Oliver Vanges, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, siger om
projektet:
"Projektet bliver
et fint eksempel på, hvordan en gymnastiksal og skolegård kan omdannes til et
spændende, sjovt og aktiverende motoriklandskab. Der er arbejdet stærkt på at
udnytte det oprindelige koncept fuldt ud. Det er blandt andet sket ved at udvide
motoriklandskabets muligheder for at kæde indendørs og udendørs aktiviteter
sammen."
Yderligere oplysninger
Oliver Vanges,
udviklingskonsulent, Lokale og Anlægsfonden, 3283 0347 / 2980 4962
Esben Danielsen,
direktør, Lokale og Anlægsfonden, 3283 0330 / 4059 2004
Jørgen Mikkelsen,
formand, Barrit Gymnastik- og Idrætsforening, 2087 3858
Renata Carlsen,
projektansvarlig for motoriklandskabet og næstformand i Barrit Kultur- og
Idrætscenter, 3016 7234
Download illustrationer i højopløsning fra Pluskontoret Arkitekter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar